h1

Kommunalvalg

Mit navn er Per Thomsen, og jeg stiller op som kandidat til Kommunalvalget 2008 for Demokraterne i Nuuk.

Jeg vil løbende på min politiske blog http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen (og her nedenfor) skrive indlæg omkring mine politiske mærkesager.

Velkommen til bloggen.

Støt det grønlandske erhvervsliv!

Den 25. marts, 2008
Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

Det grønlandske samfund gennemgår store forandringer.

Vi bevæger os væk fra fangersamfundet, og det kræver stor omstilling, fleksibilitet og især opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft.

Det grønlandske erhvervsliv spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

Erhvervslivet er vigtigt for Grønlands fremtid – fordi Grønlands udvikling, hviler på udviklingen i det grønlandske erhvervsliv.

Det grønlandske erhvervsliv skal derfor have så gode vilkår og muligheder som overhovedet muligt.

Vi skal derfor helt væk fra offentlig indblanding og kontrol, og der skal derimod sættes ekstra fokus på, hvordan det offentlige kan assistere erhvervslivet til at hjælpe os med økonomisk udvikling i Grønland.

Et godt sted at starte er at se grundigt på en simplificering af de eksisterende regler og procedurer, så vi kan give erhvervslivet de allerbedste vilkår.

Vi skal ikke modarbejde erhvervslivet – vi skal tværtimod samarbejde med erhvervslivet.

Et andet sted, hvor vi også kan hjælpe erhvervslivet er ved at støtte iværksættere endnu mere.

Der holdes i øjeblikket European Business Games, hvor unge fra uddannelsesinstitutionerne i Grønland konkurrerer om den bedste forretningside. Her viser grønlandske unge rigtig god kreativitet og nytænkning. Det lover rigtig godt for erhvervslivets fremtid i Grønland – og vi skal støtte grønlandske unges kreativitet og nytænkning ENDNU mere.

Endnu et punkt der skal satses på i forhold til det grønlandske erhvervsliv er efteruddannelse.

Det grønlandske erhvervsliv har brug for velkvalificeret arbejdskraft for at kunne begå sig i den stigende internationale konkurrence. Vi skal kunne tilbyde efteruddannelse til alle, og dette gøres allerbedst gennem en opprioritering af indsatsen mht. efteruddannelse af den eksisterende arbejdekraft.

Med andre ord, så skal vi intensivt arbejde os hen mod et godt samarbejde med erhvervslivet, hvor vi udvikler og giver erhvervslivet de mest perfekte rammer, så vi sammen kan være med til at udvikle det grønlandske samfund til gavn for os alle.

Det er det grønlandske erhvervsliv, der er Grønlands fremtid.

En stemme på mig til Kommunalvalget er derfor også en stemme til gavn for det grønlandske erhvervsliv.

Per til Vælgermøde ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Den 22. marts, 2008
Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

Jeg tager til så mange vælgermøder som overhovedet muligt.

I onsdags var jeg til vælgermøde på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk.

Det er mig, der sidder til højre ved siden af Formand for Demokraterne, Per Berthelsen.

Klik på billedet for at forstørre det.

v_lgerm_de1_11319d1.jpg

Til vælgermødet på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk lagde jeg allermest vægt på at præsentere mine mærkesager i forhold til uddannelse og Grønlands Fremtid.

Her er hvad jeg præsenterede:

Kommunalvalget d. 8. april er et vigtigt valg.

Især når vi snakker omkring uddannelse og Grønlands fremtid.Jeg og Demokraterne går til valg på, at Grønlands fremtid er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Alle har krav på en uddannelse – og alle har krav på så gode betingelser som muligt, mens de studerer.

Demokraterne og jeg kender de problemer, som I har, mens I studerer. Og fordi vi kender jeres problemer, så kan vi også forbedre dem – og vi kan skabe mulighederne for jer.

Jeg vil arbejde hårdt for at kvinder under uddannelse hjælpes endnu mere – f.eks. med bedre pasningsmuligheder for deres børn. Og hvis man ikke har sine børn med på uddannelse (når man f.eks. tager sin uddannelse i en anden by), så skal der være bedre mulighed for frirejser for børn, så forældre og børn kan tilbringe tid sammen. Det handler om kvalitetstid sammen med sin familie – også mens man studerer.

Jeg vil arbejde hårdt for flere kollegieværelser. ALLE studerende har krav på et kollegieværelse for at kunne studere – for at kunne starte og gennemføre en uddannelse. Både studerende fra kysten og studerende fra Nuuk.

Jeg vil arbejde hårdt for flere praktikpladser. Erhvervslivet skal belønnes for at gøre en indsats for elever og studerende der gerne vil tage en uddannelse.

Jeg vil arbejde hårdt for at praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne arbejder endnu bedre sammen; til gavn for elever og studerende.

Jeg vil arbejde hårdt for at elever og studerende får bedre vejledning fra de lokale Piareersarfiit. De ansatte på Piareersarfiit skal opkvalificeres, så ALLE elever og studerende får korrekte informationer om ens muligheder.

Jeg vil arbejde hårdt for at der sker en forbedring i brugen af e-læring, så uddannelser, kurser, eksaminer m.m. kan tages i elevens og den studerendes hjemby eller hjembygd. Vi har store geografiske afstande i Grønland – e-læring er fantastisk i den sammenhæng – også som netværk for elever og studerende.

Jeg vil arbejde hårdt for at vi får et Studenterhus i Nuuk – et sted hvor elever og studerende fra ALLE uddannelser kan tilbringe tid sammen socialt. Et Studenterhus og et godt studiemiljø er vigtigt for at så mange gennemfører deres uddannelse.

Når vi snakker uddannelse og Grønlands fremtid, så er der derfor IKKE brug for tilbageskridt og forringelser. Det der virkelig er brug for – det er FREMSKRIDT og FORBEDRINGER.

Dvs., der er brug for Demokraterne.

En stemme på mig og Demokraterne er en stemme for Nuuk som den bedste uddannelsesby i Arktis.

Vi skaber mulighederne, som I skal bruge.

Godt valg!

Flere kollegieværelser!

Den 19. marts, 2008
Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

Der er behov for flere kollegieværelser!

Jeg vil arbejde hårdt for at unge under uddannelse skal have så gunstige og gode muligheder for at gennemføre deres uddannelse som mulig.

Vi skal derfor hjælpe vores studerende – og vores egne borgere med at få en så god start på deres studie som overhovedet muligt. Dette gøres især ved at sørge for, at der er kollegieværelser nok til ALLE studerende.

I øjeblikket er der kun kollegieværelse-garanti for elever og studerende, der kommer fra Kysten. Det skal der laves om på.

Alle studerende har krav på et kollegieværelse for at kunne studere – for at kunne starte og gennemføre en uddannelse.

Der skal altså være kollegieværelser for både studerende der kommer fra andre byer OG studerende der f.eks. kommer fra Nuuk.

De vil gerne studere og have en uddannelse – det mindste vi kan gøre for dem er at sørge for, at de har et godt sted at bo, så de kan koncentrere sig om deres uddannelse.

Flere kollegieværelser er en rigtig god start.

Det skylder vi vores mange studerende, der gerne vil gøre en forskel for Grønland.

Kvinder er Grønlands fremtid!

Den 16. marts, 2008
Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

I sidste uge var det kvindernes internationale kampdag – tillykke med det.

I Grønland spiller kvinder en helt central rolle: kvinderne er Grønlands fremtid!

Sådan er det!

Vi har mange succeshistorier: der er mange kvindelige politikere, vi har mange kvinder der gør det godt i erhvervslivet, og vi har mange kvinder der tager en uddannelse.

Det lover rigtigt godt for fremtiden.

Men vi kan gøre det endnu bedre.

I forhold til uddannelse, så er det rigtigt, at der er mange kvinder, der tager en uddannelse. Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi kan gøre forholdene for kvinder under uddannelse meget bedre.

For mange kvinder er det at studere en stor udfordring – ikke blot det faglige, men også det at skulle holde sammen på sin familie.

Der er f.eks. enlige mødre, der tager på uddannelse i en anden by. Det medfører nye omgivelser, og mange gange også problemer med hensyn til f.eks. pasning af deres børn.

Hvad skal der gøres bedre?

Det som jeg f.eks. vil arbejde hårdt for er:

Der skal være bedre muligheder for at kvinder kan få passet deres børn under uddannelse.

Og hvis man ikke har sine børn med på uddannelse (når man f.eks. tager sin uddannelse i en anden by), så skal der være bedre muligheder for frirejser, så forældre og børn kan tilbringe tid sammen. Det handler om kvalitetstid sammen med sin familie – også under ens uddannelse.

Det var blot to konkrete forslag ud af mange forslag, som jeg og Demokraterne vil arbejde hårdt på at få gennemført efter Kommunalvalget.

I samme åndedrag, så lad mig slå een ting fast med det samme: jeg går på INGEN måde ind for brugerbetaling på abort.

Forslaget om brugerbetaling på abort er uden realitetssans, og er en direkte hån mod både kvinder og fornuften. Det der derimod er mere behov for er oplysning, oplysning og atter oplysning. Oplysning i forhold til graviditet.

Jeg vil arbejde hårdt for at kvinder under uddannelse skal have så gode muligheder for at gennemføre deres uddannelse.

Det skylder vi ikke blot kvinderne i Grønland – det skylder vi også Grønland som samfund.

En stemme på mig ved Kommunalvalget – er en stemme for at forbedre vilkårene for kvinder under uddannelse i Grønland.

Uddannelse og efteruddannelse er Grønlands Fremtid!

Den 13. marts, 2008
Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

3 ting er afgørende for Grønlands fremtid: uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse er også afgørende for den nye storkommunes fremtid; storkommunen som nu vil bestå af Nuuk, Ammassalik, Ittoqqortoormiit, Ivittuut og Paamiut.

Folkeskolen er vigtig, de gymnasiale uddannelser er vigtige, erhvervsuddannelserne er vigtige, de videregående uddannelser er vigtige; al uddannelse er vigtig og altafgørende.

Ligegyldig hvilken uddannelse, så er det under uddannelse, at vi alle får vores viden. Det er gennem uddannelse, vi alle opnår viden om og forståelse for de grønlandske værdier. Det er gennem uddannelse, at vi opnår viden og færdigheder, der gør Grønland i stand til at være en del af verden.

Hvis Grønland og vores befolkning i den nye storkommune skal være sikker på at have et arbejde i fremtiden, og hvis Grønland skal kunne opnå selvstændighed og kunne begå sig i den globaliserede verden; så handler det om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Det er derfor vigtigt, at vi i den nye storkommune har et uddannelsesniveau i absolut topklasse, og at vi arbejder hårdt for, at alle får en uddannelse, mulighed for videreudvikling og mulighed for efteruddannelse.

Det, der konkret skal gøres, er, at vi skal arbejde for at sikre et større uddannelsesniveau i den nye storkommune og i Grønland i fremtiden.

Derudover så skal vi arbejde for en generel efteruddannelse og videreuddannelse af den nuværende arbejdskraft.

Der skal med andre ord fokuseres meget mere på uddannelse.

I den nye storkommune så vil jeg derfor helt konkret arbejde for:

at styrke sammenholdet og forholdet mellem uddannelsesinstitutionerne, de lokale Piareersarfiit, praktikstederne og det grønlandske erhvervsliv i den nye storkommune

at forbedre og støtte elevers og de studerendes netværk (undervisere, vejledere, praktikansvarlige og så videre), så de kan være med til at hjælpe eleven og den studerende til at overkomme mulige barrierer gennem deres uddannelse. Dette vil medføre en reduktion af frafald; flere vil altså få en kompetencegivende uddannelse

at der sker en opkvalificering og en generel styrkelse af de lokale Piareersarfiit i den nye storkommune; samt at samarbejdet og kommunikationen sættes i højsædet

at den nuværende arbejdskraft i den nye storkommune vil få mulighed for opkvalificering af deres kompetencer gennem efteruddannelse

at der sker en intensivering i brugen af e-læring, så uddannelser, kurser, eksaminer m.m. kan tages i elevens og den studerendes hjemby eller hjembygd

Uddannelse generelt og opkvalificering af den nuværende arbejdskrafts kompetencer i den nye storkommune kan også sagtens foregå via e-læring. E-læring er vigtigt i forbindelse med uddannelse i den nye storkommune; specielt pga. de meget store geografiske afstande.

På den facon så kan e-læring være med til at sikre et større uddannelsesniveau og efteruddannelsesniveau i den nye storkommune.

Det handler om uddannelse hele livet.

Det er det, der er fundamentet for den nye storkommunes fremtid; ja for hele Grønlands fremtid.

Det er derfor vigtigt, at vi har et uddannelsesniveau i absolut topklasse.

Gennem det arbejde og gennem mine konkrete forslag, så vil der ikke blot ske en højnelse af det generelle uddannelsesniveau samt en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft, men den nye storkommune og det grønlandske samfund generelt vil stå meget stærkere uddannelsesmæssigt, og vil kunne se fremtiden i møde med større sikkerhed.

Det handler om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Udbyttet taler sit tydelige sprog.

Rigtigt godt valg!

Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk

Skriv en kommentar